Grådighed

Marts 1933.

I Tyskland er en østrigsk korporal blevet statsleder. I New York spiller 'King Kong' for første gang. Et jordskælv ryster den japanske ø, Honshu. Men i Des Moines, Iowa har man problemer nok uden at bekymre sig om resten af verden. Den Store Depression er i fuld sving og fattigdom og arbejdsløshed er overalt. Folk tager ind til byerne for at søge lykken, men finder kun få steder hvor håbet stadig lever.

Et af disse steder er hos sekten Jesu Legeme, der har overtaget en af Des Moines' ældste kirker og nu bruger kirken til gudstjenester, suppekøkken og herberg. Sektmedlemmerne tilbyder alle der ønsker det håb - i form af varme måltider, et par dollars og kloge ord. Men der er en pris - for selvom første aften hos Jesu Legeme er gratis kræver sekten at man melder sig ind hvis man ønsker at komme igen. Og selvom Jesus er sektens frelserfigur er det en noget anden kristendom end den som Iowas befolkning er vant til, der prædikes her.

Mange har meldt sig ind og taget et nyt navn som sekten kræver det, samt svoret at leve efter sektens regler. For nogle har forandringen været lille - for andre er deres liv blevet vendt på hovedet og familie og venner har udstødt dem.

Men der er vel intet grådigt i at give andre mennesker håb?

<-- Tilbage til forsiden