Utugt

Danmark 1951.

”Første Kirke af Jesu Opstandelse” er en puritansk kristen sekt, der opstod under krigen. Målet for sekstens grundlægger Johannes Arvad var at sikre sin flok mod de rædsler krigen udsatte dem for. Svaret blev at den kødelige dimension måtte fjernes fra mennesket. Derfor går medlemmernes liv den dag i dag med at fjerne deres afhængighed af egen krop for, som salig Johannes sagde ”Porten til Aandeligheden aabnes først naar Individdet lærer at glemme det usle Hylster Kroppen er for Sjælen.”

Ind i den rene åndelighed, rejser de. Ind imod det sted, hvor de opnår ”Lyset” – åbenbaringen af Gud.

Deres medlemmer melder sig ud af hverdagsdanmark for at leve et asketisk liv i deres munkeceller spredt rundt omkring i byerne. Langsomt lærer de stålsatte troende at minimere deres behov for søvn, mad og vand. Dog er den vigtigste udfordring til stadighed kødets lyst – den fysiske kontakt mellem to mennesker.

I et selvpinerisk ærinde mødes sektens medlemmer en gang årligt for at minde hinanden om hvor stor en udfordring kødet lyst er. Bærende masker og indhyllet i kapper bevæger sektens medlemmer sig rundt mellem hinanden og oplever den eneste menneskelige kontakt, der er dem tilladt . Reglerne er simple: de må kun røre hinandens arme.

Dog har denne ceremoni efterhånden funktion af åndehul, hvor Opstandelsens medlemmer har mulighed for at tale privat om de problemer, der plager dem og om vanskeligheden ved at fornægte deres eget, kødelige legeme.

Men nogle stiller alligevel spørgsmålstegn ved visdommen i den slag utugt...

<-- Tilbage til forsiden